Om mennesker med format

Skal vi ikke udnævne Jacinda Ardern til at være den frie verdens leder, nu når USA så tydeligt er sprunget ud som den frie verdens gangster?

Jeg har familie på New Zealand og selv om jeg aldrig har været der, så er jeg lamslået over, at højreekstremismen endnu engang viste sit grimme ansigt frem netop der. Men at se, hvordan en lille stats (New Zealand har 4,5 mio indbyggere) leder kan reagere med sådan en værdighed og empati, det gav mig i dag en tudetur, som jeg ikke oplevet på verdens vegne, siden Trump blev valgt til præsident. Og før det siden Utøya i 2011.

Det skete fordi jeg valgte at se hele videoen fra Prime Ministererens Statement i Parlamentet, hvor de menige medlemmer havde veget deres pladser for at give plads til repræsentanter fra alle trossamfund i New Zealand, se hele videoen her: (Ovenstående er kun klip - men hele videoen er tekstet, så den er til at se).

https://www.facebook.com/jacindaardern/videos/384071419041124/UzpfSTUzOTUwMDY3NDoxMDE1Njk4OTU2NDI1MDY3NQ/

Der sker så forfærdelige ting i verden, at man er nødt til at græde ind imellem, og det kan være forløsende. Jeg er nogen gange bange for, om det bliver så slemt, at man går kontra og henfalder i afmagt i stedet for at handle. Som det sker med klimaet over hele jorden nu. Det må ikke også ske med terrorisme. Derfor er det også så dejligt at se, at en nation reagerer med sådan en handlekraft. Jacinda forsikrer, at hun aldrig vil sige terroristens navn. Hans ansigt pixeleres, han skal ikke opnå berømmelse på bekostning af sine ofre, de bliver navngivet. Religiøse repræsentanter inviteres ind i Parlamentet, hvor der hilses med muslimsk hilsen og muslimsk bøn. De går fuldstændig kontra alt det terroristen har villet opnå. Der indføres nye våbenlove inden for en meget kort periode.

Tidligere i weekenden drog Jacinda på besøg i de berørte Moskeer iklædt hijab, og da Trump via Twitter gav udttryk for at han ville hjælpe New Zealand, hvis de ønskede det, erklærede hun, at han kunne hjælpe ved at omfatte alle muslimske samfund med respekt og kærlighed. 

https://www.stuff.co.nz/national/politics/111331484/pm-jacinda-ardern-told-donald-trump-send-love-to-muslims-after-mosque-shooting

Hvis nu alle stater reagerede på terrorangreb ved at udslette navne og ansigter på terrorister (i offentligheden), ville mængden af terrorangreb så ikke falde? Hvis den frie presse gik med på projektet? Som Kim Walls forældre, der skriver en bog om Kim og gør indstifter en fond for at hendes navn og ansigt skal leve videre, mens de nægter at udtale den grusomme morders navn. Kunne vi gøre det samme her?

Har vi egentlig nogle politikere i Danmark med samme format? Hvem ville reagere så statsmandsagtigt, hvis det samme sker i Danmark? Næppe Løkke. Næppe heller Mette Frederiksen. Pia Kjærsgaard? - Glem det. Dronning Margrethe? Ej heller hende. 

Så jeg fik grædt i dag - det gjorde jeg ikke i lørdags, da jeg fik kendskab til angrebet. Det gik ikke rigtigt op for mig, hvor slemt det var. Kender du det, når man oplever noget virkelig forfærdeligt, og så bliver bevæget, men alligevel kun kan slippe følelserne fri en lille smule? Og man så falder over noget virkeligt banalt - meget smukt eller rørende, som Mikkel Hansens baby på balkonen, introen til Løvernes Konge eller Rami Malek, der får en Oscar. I søndags græd jeg over 'Den skaldede frisør' og i dag fik jeg givet fuldstændigt los, da jeg efter den bevægende tale i New Zealand (gen)hørte verdens smukkeste kærlighedssang i Lady Gagas version. Hun er også et menneske, hvis format jeg først har opdaget nu.

Mennesker med format. May we know them, may we be them, may we raise them.

Mange kærlige hilsner til min (grand)moster Gurli i Nelson, New Zealand og hele hendes familie.

Mit personlige klimaeftersyn

... skiftede til LED-pærer i hele lejligheden

Jeg sidder og lytter til Brinkmanns Briks - en podcast, som i dag handler om psykologiens syn på bæredygtighed. "Det gode liv er bæredygtigt". Gæsterne er Steen Hildebrandt og Simon Elsborg Nygaard. - Hvorfor lader vi stå til? spørger Brinkmann. - Er det på grund af vækstideologien? De økonomiske regnemodeller, som kun tager udgangspunkt i hvad der betaler sig her og nu? Som bygger på en teori om mennesket som Homo Oconomicus og ikke Homo Ethicus?Eller skyldes det at vi giver op på forhånd? At vi tror, at det ikke nytter. For det gør det! Tro på det!

Jeg besluttede at give mig selv et klima-tjek.

Der er nogen ting, som jeg har svært ved at give afkald på - det må jeg indrømme. Jeg kan for eksempel ikke lade være med at være på nettet - rigtig lang tid, endda. Jeg streamer også film og serier. Jeg kan heller ikke undvære mælk i kaffen og på havregrynene. Sojamælk eller rismælk - bvadr. Og kødet - åh, jeg elsker kød. Jeg spiser kød eller fisk i hvert fald hver anden dag - og de dage hvor jeg ikke spiser kød, der spiser jeg som regel æg. Men jeg prøver at tage Løgismosekyllingen i stedet for det hakkede oksekød.

Desuden ønsker jeg mig helt vildt en autocamper, og hvis det lykkes at få sådan en, så bliver det en ældre model - af økonomiske årsager. En gammel diesel-folkevogn, sandsynligvis - af dem, der er udformet over en VW transporter. En frøken Himmelblå, som skal tage mig ud i alle de skønneste kroge af Danmark og Norden. Deres brændstoføkonomi er ikke noget at prale af, desværre.
Men jeg har ikke nogen bil til dagligt, det er offentlig transport og cykel. Men på den led er det også letkøbt at være hellig, når man bor i København K. Hvis jeg boede på Møn eller i Vestjylland, så havde jeg helt sikkert en bil.

Med en autocamper ville jeg jo så spare på flyveture - bortset fra at jeg ikke har været ude og flyve i 6 år. Men det er en af de ting, som jeg faktisk gerne må nu, hvor min økonomi er blevet lidt mere stabil (efter jeg fik pension). Jeg vil gerne kunne rejse på en depressionsforebyggende rejse et sted, hvor der er lyst ca. 1 gang om året. For min egen livskvalitets skyld. Men 27 år, hvor den årlige ferie har været en ølejr på Omø (med offentlig transport til og fra), det er vist så klimavenligt som det overhovedet kan være. Billetsalget til årets ølejre er for øvrigt lige begyndt. Se HER. Og du kan læse min datters blogindlæg om at være ølejrbarn HER.

Og det som man let kan gøre: Mit elforbrug er da i hvert fald faldet drastisk, efter jeg skiftede til LED-pærer, faktisk er det næsten halveret. Vildt ikke! Det kan enhver da gøre...

Tøj er heldigvis ikke vigtigt for mig - jeg trives bedst i sort, men jeg forstår fuldt ud, at alle ikke skal have det sådan. Mit tøj er desværre billigt, og det er ikke klimavenligt. Selv om jeg ikke køber meget, så er sort stadig en farve, og den er ikke klimavenlig, når tøjet bliver produceret i de fattigste områder i verden. Dyrere tøj, økologisk og af god kvalitet, så det holder længere, det er på min 'must do'-liste.

Så jeg pudser nogle af mine glorier - på elforbrug, transport, tøjindkøb og flyvaner. Men har sort samvittighed over oksekød, internettrafik og streaming (det vil jeg ikke undvære) - og så kan jeg simpelthen ikke lade være med at købe gaver til mine børnebørn. En bamse her og en Lightning McQueen-bil der. Et Ikeabørnestaffeli her og et Thomas Tog-sæt der... (okay, det var brugt - man kan få glimragende legetøj på dba). Og så har jeg sort samvittighed på det med kødet og den kommende autocamper...

Hvis du selv vil følge med, så start med det du kan overskue. Som fx. LED-pærerne. Og tænk så over, hvad det er der giver dig et godt liv. Det er jo ikke sikkert, at forbrug er det eneste, der duer. Det allervigtigste du kan gøre, det er at stemme på politikere, som reelt er parat til at tage upopulære beslutninger, der bringer os nærmere på Paris-aftalen. Det er desværre ikke Venstre og DF.

P.S. Du kan tjekke din egen klimasamvittighed på Energitjenesten HER

P.P.S. Tæller det, at jeg i midten af 80'erne faciliterede, at mine børns far kunne være medudvikler og producent af en af Danmarks første masseproducerede vindmøller, nemlig Danwin-møllen, som både fik ID-prisen og som var med til at bane vejen for at Danmark blev et førende vindkraft-land. I dag dækkes ca. 50% af vores energi af vindmøller... Og det var mig, der passede børnene og lavede kaffe mens vindmøllerne blev skabt ;-)

P.P.P.S.: Vidste du for øvrigt, at den allermest klimavenlige måde du kan bruge dine penge på, det er som kulturforbruger, hvor du går ud og oplever ting i det fælles rum. Det er livskvalitetens togture - at sidestille med offentlig transport: Det bruger selvfølgelig energi, men den energi bliver brugt af rigtig mange mennesker, der slår sig sammen...