Duften af hest. Varmt koskind. Længsel

Høhøst i Viemose. Sandsynligvis i starten af 1950'erne.

Jeg har lige set 'Unge Astrid'. En bevægende film: Et klip af Alba August, der varmer sine hænder i en rød kos tætte hårlag sender mig til min farmors og farfars husmandssted på Hovvejen i Viemose, som husede en ko,en gris og 10 høns, jeg husker følelsen af et varmt hønseæg i hænderne. Min farmor, der ganske usentimentalt huggede hovedet af den høne, som vi et par timer senere spiste med stor fornøjelse.

Et andet klip fra filmen: ... den unge Astrid med sin familie i en vogn bag en svensk skovhest, min farmor og farfar havde også to heste, de fik enderne til at nå sammen bl.a. ved at min farfar kørte med tømmer i skovene omkring Viemose om vinteren. Så tjente hestene også til føden om vinteren ... Min far fortalte, at hestene altid hed Brune og Røde - uanset hvad farve de havde, de stod altid i spand på samme måde og navnene var en del af de kommandoer, han gav dem, når de enten gik i marken eller i skovene. Lugten i stalden var et miks af de forskellige dyrs lugte, den var anderledes end lugten i moderne stalde med kun én slags dyr i. Lydene, og netop - følelsen af varmt koskind.

Når jeg søger tilbage i mine aner på min fædrende side, så er det næsten udelukkende bønder der dukker op, min far og hans søskende tilhørte den første generation, der flyttede til byerne og arbejdede med andet end landbrug. Så han havde førstehåndserfaringen fra husmandsstedet. Måske er det ham, der står forrest i det dobbelteksponerede billede i toppen - med høtyv i fuldt sving med at hente høhøsten hjem. Det ligner ham og det kommer fra hans album. Jeg har andenhåndserfaringen, jeg har været på besøg.

Min farmor holdt meget af at sidde i solen på trappestenen. Her med min faster Inger.

Jeg har prøvet at sidde i solen på trappestenen med min farmor, hun plukkede hønen, mens vi børnebørn bælgede ærter. Jeg kan huske duftene og smagene. Stuerne og haven. Mine døtre har ikke den erfaring. Hvis de har været på sådan et lille landbrug, så vil det være som gæster, og den slags landbrug findes vist nu kun som fritidslandbrug. Duften af hest, den kender mine piger. De var lige så glade for heste, som jeg var i min tid.

Men mine børnebørn, Kurt, Luna og Otto. Vil de nogen sinde få de erfaringer? Er det ikke et tab? Den der direkte kontakt med jorden og dyrene? Førstehåndserfaringen af, hvor maden kommer fra?

Så jeg bliver så glad, når de så alligevel kommer ud og plukker brombær. Når min ældste datter, Ida,  har købt sommerhus og anlægger køkkenhave. Når vi er på Omø om sommeren, og man kan købe mad i papirsposer lige ved siden af de marker, hvor de har groet.

Tak til filmen for at minde mig om, hvor jeg kommer fra. Det er en fin film. Måske lidt sentimental, men meget rørende. Astrid skildres som en varm og empatisk, modig og stærk kvinde. Lidt Pippiagtig. Der er dog nogle konflikter i filmen, som ikke bliver foldet ud. For eksempel den konflikt, der er årsagen til at hun overhovedet må tage til Danmark og føde sin søn i dølgsmål, nemlig at forældrenes status i den lille Vimmerby ikke kan tillade, at hun bliver enlig mor med et uægte barn. Konflikten forløses dog sidst i filmen, da forældrene anerkender lille Lasse - billedlig talt ved at Astrids mor tager Lasse på armen og bærer ham ind i kirken. Billederne er smukke, farverne varme, det hele er sanseligt og intenst filmet - ja, netop så man fornemmer duften af hest og følelsen af varmt koskind. 4 stjerner herfra.

Sommer hele året i Strædet

Jeg bor lige ved Strædet i København. Det er den række af gader, som går parallelt med Strøget fra Rådhuspladsen til Amagertorv med Storkespringvandet - Farvergade, Kompagnistræde og Læderstræde - i alt 700 meter.

Her ligger der rigtigt mange caféer og de vil rigtigt gerne gøre det godt for deres kunder, så der skal være sommer hele året: udenfor de allerfleste caféer brænder varmelamperne i hele åbningstiden hele vinteren over. Så bliver rygerne ikke kolde. 

Det kan godt være at det er mig, der er en gammel klima-kværulant, men helt ærligt: i januar talte jeg varmelamper over hele strækningen og kom frem til, at der var 85 elvarmelamper tændt og 15 gasvarmelamper. 100 lamper i alt, altså. Som bruger ca. 2 ton CO2 om året per styk. Og det er kun i Strædet!

- Undskyld jeg spør', men hvad sker der for dem? Under alle disse lamper, sidder der måske 2-3 mennesker ved hver anden café - måske i alt 15 mennesker - resten er inden for, for det er jo vinter! 

Miljøministeriet regnede sig i 2008 frem til, at hver varmelampe i en udeservering på en café bruger ca. 2 ton CO2 om året. Bare til sammenligning, så er den årlige udledning per indbygger i Danmark på ca. 6 ton om året. Udledningen per indbygger i Peru er til gengæld på 2 ton om året. Dvs. 1 varmelampe på en café i Strædet.

(En indbygger i Burundi bruger 25 kg CO2 om året og en amerikaner bruger 17 ton).

Og for at perspektivere lidt mere, så kan et bøgetræ på 26 meters højde binde 4,3 ton CO2 årligt. Et simpelt regnestykke siger så, at varmelamperne i Strædet udleder 200 ton Co2 årligt og for at optage det igen, så skal der stå 47 bøgetræer på 26 meters højde. Altså et bøgetræ hver gang du har gået 15 meter.

Så forestil dig det: Du vandrer hen ad Strædet i København, der er en varmelampe tændt hver syvende meter og hver femtende meter står der et 26 meter højt bøgetræ.

Helt ærligt: Kan vi ikke gøre det lidt bedre. Kunne man måske lægge nogle flere og tykkere tæpper ud? Lave sensorer, der slukkede lamperne, når de ikke var i brug? Eller bare acceptere, at det er koldt om vinteren og trøste os med, at andelen af rygere er gået fra 24% til 16% siden 2008, hvor rygeloven trådte i kraft? Og håbe på, at rygerne selv kan finde ud af at tage overtøj på...

Eller skal vi i turismens og omsætningens hellige navn bare fyre løs? Måske endda sætte flere lamper op? Personligt vælger jeg at boycotte caféer, der brager løs med varmelamper for tomme borde.

Sig pip. Hvad mener du? Hvis du er frisk på at tælle lidt, så fortæl hvor mange tændte varmelamper, du kan finde, der hvor du færdes... Fortæl det nedenfor i kommentarsporet.

P.S. Jeg har ikke noget imod, at man forlænger en dejlig sommeraften med en varmelampe. I et par timer. Det er det der med at de kører i hele åbningstiden hver dag i en hel vinter. Mens klimaforandringerne ruller ind over kloden.