Oprydningens svære kunst og overskuddet til at være aktiv medborger

Jeg rydder op!

Det har jeg skullet gøre i lang tid, men faktisk har jeg haft svært ved at give slip på mange ting. Jeg har hele tiden gået med den angst i baghovedet, at jeg måske ikke fik pension, og at jeg så risikerede at skulle være på ressourceforløbsydelse, fleksydelse eller varig kontanthjælp i lang tid. Det kan man ikke leve af. I hvert fald ville det kræve, at jeg skulle slippe min lejlighed - som godt nok ikke er særlig dyr - og det ville være forfærdeligt for min livskvalitet.

Nå, tænker du måske, syg undskyldning, men nej. For jeg tror at en stor del af manges gemme-gen skyldes forsyningsangst. I mit barndomshjem gemte vi alt! Fordi min mor er vokset op under krigen, og i hendes arbejderfamilie skulle de gemme alt, fordi man måske ikke kunne skaffe det igen. 

Så jeg tror, at der er en sammenhæng mellem forsyningsangst, manglende evne til at smide ud og tendens til at betragte det, som andre mennesker ser som affald, som mulige kommende ressourcer. 

Her kan man jo godt komme til at tænke på bæredygtighedsfolkets insisteren på cradle to cradle ambitionen - altså at vi skal lære at bruge vores affald som ressourcer til at skabe nye produkter - en avanceret form for genbrug. Det er ikke nogen dårlig ting, men det er dårligt, hvis jeg tror at jeg kan klare det hjemme hos mig selv, fx. ved bare at beholde mit affald for selv at sende det ud i det store kredsløb som nye produkter på et senere tidspunkt.

Så nu rydder jeg op og smider ud i stor stil. Stille og roligt begynder min lejlighed at se ud som den plejede før i tiden (og ja, jeg har vel aldrig været det store ordensmenneske, men det har da været, så jeg selv ville være det bekendt). Det er så BEFRIENDE! Pyha, det var det, der skulle til.

Hvis der er nogle overordnede almene perspektiver i dette, så er det en åbning af en diskussion om, hvad langvarig relativ fattigdom gør ved os. Forskningsmæssigt er der masser af evidens for at økonomisk stress kan skabe eller forværre psykisk sygdom - se bare SFI's udgivelse om fattigdom og afsavn fra 2016 her. 

Jeg har mærket det (i mindre grad) på egen krop i de sidste 6 år. Og jeg har som ikke-forsørger og sygedagpengemodtager været meget priviligeret. Tænk på hvad det gør ved mennesker på langvarig nedsat kontanthjælp og integrationsydelse... Faktisk tror jeg ikke, at der er ret mange fattige mennesker i Danmark, der kan gennemføre en Feng Shui oprydning af deres hjem.

Nu mærker jeg så, hvad det gør ved mig at få det bedre. Konkret oprydning. Overskud til at komme ud blandt andre. Energi til at gøre en indsats som engageret samfundsborger. Tænk hvor stor betydning det har. Fattigdom motiverer ikke, fattigdom invaliderer.  Fat det nu, politikere....